tirsdag den 11. februar 2014

LCHF spaghetti med kødsovs

Fryseren er godt fyldt i øjeblikket. Den indeholder blandt andet flere poser hjemmelavet tomatsovs lavet af de mange tomater fra drivhuset i sommers.
Hen på sensommeren var der langt flere tomater end vi kunne nå at spise, så der blev lavet en del til fryseren.
Det er luksus på sådan en vinteraften at få smagen af i sommers igen. Uhh hvor vi længes.
Planen var egentlig at lave lasagne. Men det var en lang dag på arbejdet, så kødsovs var mere tillokkende og består jo af de samme komponenter.
Så det blev til en dejlig nem og hurtig kødsovs.

Spaghetti 2-3 personer
125 g flødeost
4 æg
1 knsp salt
15 g fiber husk

Pisk alle ingredienserne sammen, lad det hvile i 10 minutter. Tænd for ovnen på 150 g varmluft.
Rul dejen tyndt ud mellem 2 stykker bagepapir. Lad det øverste stykke blive på under bagningen.
Bag i ovnen i ca 15 minutter.
Når pasta pladen er færdig, træk da det øverste stykke bagepapir af.
Rul pastapladen som en roulade og skær den i strimler som så fungerer som pasta.

Kødsovs
2 personer + madpakke
500 g hakket oksekød
kokosolie
ca 25 g smør
en pose hjemmelavet tomatsovs fra fryseren af tomater fra i sommers
Den indeholdte ca:
700 g blandede tomater i tern
1 løg
2-3 fed hvidløg
1 frisk chili (med eller uden kerner afhængig af hvor stærk du kan lide den)
2 spsk balsamico eddike
1 håndfuld persille
1 håndfuld frisk basilikum
timian
salt og peber

Løg, hvidløg og chili steges i olie, kødes brunes heri, tilsæt balsamico eddike som skal koge væk.
Tilsæt tomaterne og krydder med krydderurterne samt salt og peber.
Tilsæt smør kort før servering.

Server med revet parmesan på toppen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar