søndag den 16. februar 2014

Kylling med peanutsovs

Asiatisk mad eller mad med asiatisk strejf bliver lavet ofte hos os. det er en god måde at få grøntsager på, for hvem kan ikke lide gøntsager der har fået et cremet kys af kokosmælk. Jeg hår før nævnt at vi, hvor vi kan, sniger hvidløg og chili på banen og i asiatisk mad findes der nærmest ikke bedre kombination af treenigheden hvidløg, chili og ingefær. Duften af de når det varmes i olien er fantastisk.
Vi er også ret så glade for koriander, særligt friskt koriander. Vi rejste for en del år siden i Kina, og smagen og duften af koriander bringer os stadig tilbage til lækre madoplevelser i Beijing. Den lækre drys sætter virkeligt prikken over i'et.
Planen med denne kyllingeret var egentlig at lave den som vanligt, men jeg faldte pludseligt over denne opskrift på kylling i peanutbuttersovs, dog lavet med nogle personlige justeringer. Behøver jeg at sige at det er en ny yndlingsret herhjemme?!!
Næste gang vil jeg dog ikke putte broccoli i da jeg synes at den var lidt malplaceret der og tog lidt for meget af scenelyset som selve sovsen havde fortjent. Retten bestod nu også af rigeligt kål i forvejen da den blev serveret med blomkålsris der var piftet op med kokos.

3-4 personer
400 g kyllingekød i tern eller strimler
kokosolie
2 cm fintsnittet frisk ingefær
4 fed hvidløg, knust og fintsnittet
1 rød chili
2 spsk rød karrypasta
4 spsk smooth peanutbutter
2 dl kokosmælk
2 dl piskefløde
saft fra en lime
1 spsk soja
1 broccoli
1 løg

Drys
1 forårsløg
1 spsk saltede peanuts
1 lille håndfuld frisk koriander

Blomkålsris med kokos
1 blomkål
1 dl kokosmælk
3 spsk kokos
smør
salt

Steg kyllingekødet i kokosolien i en dyb pande. Skær løg i strimler og steg det med i nogle minutter. Tag det af panden.
På panden kommes nu hvidløg, ingefær og chili. Pas på hvidløget ikke får får meget varme, så bliver det bittert. Karrypasta og peanutbutter kommes ved og skal lige stege lidt ud af sin pasta form, kom soja og limesaft ved så er det lidt lettere at stege ud. Tilsæt derpå kokosmælk og fløde. Skær broccolien i små buketter. Tilbage i panden med kylling, løg og broccoli og lade det småsimre der imens resten af retten laves klar.

Forårsløg, peanuts og frisk koriander hakkes og kommes i en skål så det kan drysses over den færdige ret før servering.

Kokosris
Blend det rå blomkål så det er på størrelse med riskorn. Put en klat smør på panden og svits "risen" samt kokos i et par minutter. Tilsæt kokosmælk og smag til med salt.
Når der er kokosmælk i "risen" bliver de lidt sticky i konsistensen og smager skønt.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar