lørdag den 26. april 2014

Pasta med ørred - LCHF

Der var masser af rester tilbage af den lækre havørred. Den blev forvandlet til en dejlig "pasta" ret.
Pastaen er lavet på bedste LCFH maner efter denne opskrift.
Til den cremede flødesovs brugte jeg følgende:

Resten af ørreden (en hel side)
1 stor porre
1 løg
skal af en hel citron og saft af ca en halv.
½ dl hvidvin
2½ dl piskefløde
salt og peber
smør til stegning

Løget hakkes og porren skæres i skiver. Smørret smeltes på panden og løg og porrer svitses i smørret uden at det tager farve. Hvidvin hældes ved og lad det koge væk. Tilsæt citron skal og fløde. Bræk fisken i mindre stykker og put den i til det andet. Den skal blot have varmen, den er jo allerede tilbredt. Smag til med citronsaft, salt og peber.
Vend pastaen i.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar