torsdag den 23. januar 2014

Stegt flæsk med blomkål i persillesovs

Jeg følger op med noget af det der interesserer mig. MAD. Jeg elsker at spise mad, lave mad, se på mad, læse om mad og høre andre fortælle om mad. Man kan vist godt kalde det for en spiseforstyrrelse at have et så massivt fokus derpå.
Jeg mener dog at jeg kan profilere lidt af det idet det har medført at jeg er meget opmærksom på hvad jeg putter i munden. Det er for eksempel meget sjældent at vi får for fabrikeret mad. Jeg bruger hellere noget mere tid på det og laver det fra bunden. Jeg kan nemlig godt lide at vide hvad det er jeg spiser.

De sidste par måneder har jeg sværget til kost efter LCHF princippet.(Low Carb High Fat)
Jeg har for ca. 10 år siden været på en meget kulhydratfattig diæt, men kørte simpelthen sur i det. Dengang var der ikke nær så mange lækre opskrifter, som for eksempel dem der gør brug af nødder og kerner til bagværk. Det gør det nu meget mere tiltalende og for mig, intet problem at overholde.
Jeg har faktisk slet ikke behov for eller lyst til mad med kulhydrater. På det punkt overrasker jeg mig selv lidt.
Hr. Andersen går slet ikke op i mad som jeg gør, men elsker at spise maden jeg laver og har oftest et rosende ord til dessert. Mad lavet efter LCHF principperne spiser han også glædeligt.

I går stod aftensmaden herhjemme hos Andersens, i bedste LCHF stil, på stegt flæsk med blomkål i persillesovs og det er jo altid godt.
 

Opskriften på blomkål i persillesovs har jeg fundet på bloggen: Hjemme hos Xenia som jeg er stor fan af.

Opskriften er til 2-3 personer

500-600 g Flæsk i skiver

Flæsken krydres med salt og peber og fordeles på en bagerist over en bradepande, sættes i oven ca 180 gr i 40 minutter. Vendes en gang undervejs.

Blomkål i persillesovs:
1 blomkål
smør
1½ - 2 dl piskefløde
2 tsk æblecidereddike
1 æggeblomme
salt og peber
muskatnød
en ordentlig dusk persille

Blomkålen deles i små buketter, rumsteres rundt i smør i en dyb pande. Efter et par minutter hældes fløden over samt æblecidereddike, småbobler i 10-15 minutter, æggeblommen røres i for let jævning. Smag til med salt, peber og revet muskatnød. Til sidst tilsættes hakket persille, jeg brugte bredbladet fordi den bor i haven, og jeg brugte en del fordi jeg elsker persille.

Uhm der var fyldte maver og vi levnede næsten ikke noget.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar