Opskriften giver 2 store pizzaer.
1 blomkålshoved (eller hvad der er af grøntsager)
1 god håndfuld revet ost, cheddar, emmentaler
2 æg
1 tsk oregano
salt og peber
Opvarm ovnen med bagestenen i til 225 grader.
Giv blomkålen en tur i minihakkeren til den er hakket meget fint. Bland den med de øvrige ingredienser.
Fordel dejen på to stykker bagepapir. Læg endnu et stykke bagepapir oven på og rul dejen ud mellem de to stykker bagepapir. Rul den tyndt ud. Træk det øverste stykke bagepapir af.
Bag bunden i ovnen i ca 5 minutter nederst i ovnen.
Tag bunden ud og put dit yndlingsfyld på.
Vi smører bunden med tomatpure. Drysser den med lidt parmesan. Toppes med løgringe, chorizo, sorte oliven og mere ost, den vi lige ligger inde med.
Til sidst dryppes lidt chiliolie over og der drysses lidt tørret oregano over.
Pizzaen kommer så i ovnen igen og bages færdig ca 5 minutter mere.